Aktiviteter på stuen
Indtil 2010 har vi i Snorretoppen focus på temaerne: Barnets personlige og barnets sociale kompetencer i forbindelse med læreplanen. Det betyder at vi lægger mærke til, støtter og udvikler jers børn i disse kompetencer.Vi lærer børnene at sige til og fra overfor hinanden, at bede om hjælp både fra de andre børn og fra de voksne.
Vi støtter venskaber og det at lytte til andre og det at være en del af et fællesskab. Eksempler fra hverdagen beskriver vi i "læringshistorierne" og sætter dem i jeres barns mappe.
Vi vil gerne ud så meget som muligt. Udenfor kan børnene løbe og råbe uden at der ernogle voksne der siger "det må du ikke", de kan udforske natur og se forskellige vejrtyper og årstider.
Går vi tur, går vi for det meste hen til hestene, gennem Ballonparken, en tur på havnen eller hen og fodre ænder på volden.
Hjemme i vuggestuen øver børnene sig i at tage tøj og sko af og på. Vi øver i at hælde vand op i sit glas, at øse mad op til sig selv , og efter måltidet at sætte sin tallerken og sit glas tilbage på madvognen. Inden vi skal ud eller skal spise, skal vi rydde legetøj op, og det er børnene rigtig gode til.Lad gerne børnene øve sig derhjemme.
Vi har "Fredagssang"hver uge, hvor alle 5 vuggestuegrupper skiftes til af vælge månedens sange. Der er vi alle samlet i fællesrummet fra 9.30 til 10.00.
Rytmik , kravlestativer. store madrasser, balancebrædder, store reb til at gynge i mm. er der stor mulighed for at lege med i Snorretoppens tumlesal.
Tegne, lægge puslespil, lege med togbane, male, legoklodser m.m. bruger vi formiddagstimerne til.
Med kærlig hilsen Karin, Nina og Linda