Mål for vuggestuen
Mål for vuggestuen og børnehaven
Med virkning fra august 2004 skal hver enkelt dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. Dette skal sikres ved, at vi skal have læreplaner indenfor følgende temaer;
1. Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
2. Sociale kompetencer
3. Sprolige kompetencer
4. Krop og bevægelse
5. Naturen og naturfænomener
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
Alle er områder vi i Snorretoppen arbejder med i det daglige. Især 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling samt arbejdet med at støtte og udvikle 2. barnets sociale kompetencer, har været og er punkter vi har haft meget fokus på via vores pædagogik. De øvrige temaer er også en del af vores dagligdag med børnene, men vi ønsker at blive bedre til det hele, at gå i dybden med de enkelte temaer. Få udviklet vores pædagogiske kompetencer idenfor de enkelte temaer, og få dem implementeret i vores dagligdag, med størrere dybde og professionalisme. Derfor har vi i pesonalegruppen valgt at bruge 2006 til at gå i dybde med temaet; Krop og bevægelse. Da vi mener at det er hele fundamentet for børns udvikling.
Hvad vil vi opnå?
Vi ønsker, at børnene bliver glade og trygge ved deres kroppe.
Vi ønsker, at børnene får styrket og udviklet deres motoriske udvikling.
Vi ønsker, at vi som pædagogisk personale får udviklet vores kompetencer inden for rytmik og motorik, krop og bevægelse.
Vi ønsker at få implementeret rytmik, krop og bevægelse i vores dagligdag.
Hvad skal der til?
Vi vil søge undervisning udefra, for at få inspiration til personalet.
Vi vil lave en rytmisk motorisk idébog, hvor hele personalets viden om sange og motoriske lege skal samles til fælles inspiration.
Vi vil give børnene mulighed for at udforske deres krop ude som inde, i institutionen og på ture ud af huset.
Vi vil støtte børnene i at bruge forskelligt værktøj som udvikler finmotrikken, samt støtte dem i at benytte værktøj korekt.
Vi vil lave temauger, der har udspring i eller aktiviteter som støtter, udviklingen af krop og bevægelse.
For børn, der har behov for særlig støtte;
Vi vil lave individuelle handleplaner sammen med forældrene, og evt. søge hjælp og støtte af professionelle udefra .
Vi vil på stuen planlægge en særlig indsats for barnet.
Vi vil særligt støtte og være der for de børn når vi laver rytmiske aktiviteter.
Hvad gør vi?
Vi vil lade børnene selv tage tøj af og på
Vi vil klippe, male, tegne og klistre.
Vi vil bruge forskellige materialer såsom perler, papmache, trylledej, modelervoks, bagedej, vat osv.
Vi vil gå ture ud af huset, gå i forskelligt terræn, såsom skov, strand og bakker.
Vi vil lave rytmik såsom synge, danse, sanglege og gymnastik.
Vi vil planlægge en eller anden form for forestilling, som skal vises til sommerfesten.
Vi vil gennem hele året lave "emnemåneder" (5 perioder). Personalet er delt op i grupper, som skal inspirere og planlægge med udgangspunkt i "krop og bevægelse".
Dokumentation,
Vi vil lave plancher med billeder og beskrivelser.
Vi vil lave en inspirations bog.
Vi vil lave en forestilling til sommerfesten
Vi vil bruge vores dokumentationsgang, til blandt andet at dokumentere "emnemånederne".
Evaluering,
Vi vil løbende evaluere på personalemøder, hvad vi synes er godt og skidt og hvad vi vil beholde i vores dagligdag fremover.
Vi vil løbende bruge matrixmodellen til at evaluere de aktiviteter, vi laver i "emnemånederne". Skemaet skal vi bruge ved årets afslutning, når vi skal lave den endelige evaluering.