Personalet på stuen.

Marie - Pædagog
Jeg hedder Marie, er 23 år og nyuddannet pædagog fra Frøbel seminariet på Frederiksberg. Jeg er startet på stjernestuen 1. september 2011.
Jeg elsker at arbejde med børn og især denne målgruppe. Børn giver mig en masse glæde og energi. Jeg bruger så meget tid som muligt sammen med børnene og gerne på forskellige aktiviteter - som enten jeg eller børnene har fundet på.
Jeg bruger meget min krop sammen med børnene. Det kunne være leg og bevægelse, hvor kroppen bliver brugt og vi har det sjovt imens.
Jeg glæder mig til at få en masse udfordringer, hvor jeg kun kan blive bedre til mit arbejde. Det håber jeg at få her i snorretoppen og ikke mindst på stjernestuen.

Helle - Pædagog.
Jeg hedder Helle og er 46 år gammel, jeg har været pædagog i de sidste 10 år.
Jeg synes det er utroligt udfordende og giver mig stor glæde at arbejde med jeres børn. Jeg kan lide lave små og store projekter, nogle jeg finder eller børne finder på.
Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde på Stjernestuen.

Bozena - Pædagogmedhjælper.Mit navn er Bozena. Jeg har været pædagogmedhjælper i Snorretoppen siden 1999 og er nu på Stjernerne.
Jeg kommer oprindeligt fra Polen, men har boet i Danmark siden 1985. Jeg er gift og har 3 børn - 2 piger og en dreng.
Jeg er utrolig glad for at arbejde med børn, det giver mig både energi og glæde. Jeg er meget kreativ og elsker at synge, hvilket jeg forsøger at inddrage børnene i. Jeg forsøger altid at opretholde en positiv holdning og er altid energisk og udadvendt.

Hej, jeg hedder Anette.
Jeg er pædagog uddannnet i 1986 på Ikast seminarie. Jeg brænder for pædagogikken om børnene og jer forældre. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer om jeres barn. Jeg har selv et "barn" på 25 år som er i udlandet :-). Jeg har erfaring fra både vuggestue og børnehave og arbejdet med Howard Gardners intelligenser i en børnehave i mange år. Jeg er en som I gerne må stille alle mulige spørgsmål til (helst ikke matematiske ;-)) og jeg vil forsøge at svare på dem så godt jeg kan eller finde en som kan. For øvrigt er jeg da 56 år og bor i Farum sammen med min kæreste.