Rammer for storgruppen
Vi har før i tiden haft skolestartsprojekt i børnehaven. Det var en stor succes og de store børn udviklede og lærte nye kompetencer i denne periode. Dog var tiden knap og vi mener at der er et stort behov for at kører et mere helhedsorienteret og langvarigt forløb med de 5-6 årige børn i børnehaven. De store børn har behov alderssvarende opgaver og projekter.
Vi har derfor indrettet en hel etage i Villaen, med de optimale rammer for at give ro og udvikling specifikt til denne gruppe. I disse grupper får børnene mulighed for at diskutere - være enige eller uenige, prøve sig selv af i forhold til en gruppe jævnaldrene og/ eller blive inspireret af hinanden. Det giver børnene mulighed for at udvikle respekt for sig selv og andre. Vi bruger metoden Trin for Trin, hvor børnene lærer via øvelser, at læse og udtrykke følelser overfor hinanden, så de senere hen tydligt kan sige til og fra.
Hver gruppe har sit eget grupperum, hvor der vil blive planlagt aktiviteter ud fra det, der rører sig blandt børnene. Det er stadig vigtigt at vi tilgodeser børnenes individuelle behov, således at vi alle sammen beskæftiger os med det vi har lyst til. Dermed ikke sagt, at man altid kan få sine ønsker opfyldt - af og til må alle gå på kompromis og tage hensyn til gruppen som helhed. Dette vil være i overensstemmelse med Snorretoppens overordnet pædagogik. Vi vil lægge stor vægt på at børnene er aktive og deltagende i planlægningen af aktiviteterne.
Der er løbende indskrivning af børn til storegruppen. Barnet starter i storegruppe så vidt det er muligt den måned det fylder 5 år.
Barnets personlige egenskaber
Vi ønsker at skabe et rum for de 5-6 årige der vil styrke deres selvværd og selvtillid, selvstændighed, deres evne til at fungere godt i samspil med andre, og mulighed for at blive udfordret på deres intellektuelle nysgerrighed. Det er vigtigt at det enkelte barn oplever sig selv som vigtigt medlem af børnehaven hvad angår arbejdsopgaver og ansvar, og at barnet oplever synlig omsorg.
Det handler om kvaliteten i kontakten, at barnet bliver set, læst og forstået, at der bliver lyttet til barnets ønsker, og at disse respekteres, altså at de voksne lever sig ind i deres oplevelser og følelser.
Vi vil i disse grupper arbejde intensivt med barnet evne til at forstå og argere i forhold til egne og andres følelser. kaldet empati, det at mærke og forstå egne følelser og at kunne aflæse andres. Det vil også hjælpe børnene til at håndtere impulskontrol og problemløsning samt at stoppe op, tænke sig om og vælge den bedste løsning at løse konflikter på. Det lærer børnene sociale færdigheder, som styrker deres selvværd og ansporer dem til at arbejde for fælles trivsel.
Barnets sproglige færdighed
Børn i 5-6 års alderen skal kunne forstå en kollektiv besked.
Barnet skal kunne udtrykke sig om følelser og kunne forklare sig i en konfliktsituation. At kunne sætte ord på sine følelser vil sige, at man skal kunne mærke sine følelser og dermed sætte ord på disse følelser.
Barnet skal kunne evne at tilsidesætte egne behov for fællesskabet. Dette betyder, at det kan lytte og vente på andre og være stille, når der er brug for det i gruppen. Barnet skal være nysgerrigt og udvise motivation og koncentration.
Barnets evne til at indgå i dialog med de andre er også en sproglig nødvendighed, når det skal i skole. Hermed menes, at barnet skal have et passende ordforråd, så de andre i klassen kan forstå, hvad barnet siger. Barnet skal også kunne tale rent.
Børn, hvis sprog ikke er så godt, kan få læse - og stavevanskeligheder. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger er opmærksomme på samtalen - dialogen med barnet, det siger noget, jeg lytter og svarer herefter, barnet lytter og svarer igen. Derudover er højtlæsning, rim, remser og sanglege vigtige.
Barnets selvhjulpenhed
Hermed menes, at barnet skal kunne klare af - og påklædning, selv klare toiletbesøg og almindelig personlig hygiejne
· Binde snørebånd, klare lynlåse og knapper?
· tørre sig selv efter toiletbesøg - magte det at gå på "fremmed" toilet
· skal kunne overskue simple opgaver og pligter
Vi vil især sætte fokus på ovenstående, da vi oplever at det har stor betydning for det enkelte barn at kunne håndtere små ting som disse. Det giver dem en robusthed til at klare den store omvæltning det er at starte i skole.
Barnets motoriske udvikling
Vi vil også arbejde med de 5-6 åriges motoriske evner. Motorik - måden, barnet bevæger sig på - har stor betydning for evnen til indlæring. Barnet skal kunne bevæge sig automatisk, når det nærmer sig skolestart, dvs. det skal have evnen til at bevæge sig rundt uden at bruge energi til at tænke på det.
Balancen skal være i orden, dvs. de skal kunne cykle uden støttehjul, løbe på rulleskøjter o. lign., gå på tegnet streg på gulvet uden at "slingre". kunne hinke, stå på et ben i mindst 10 sekunder med ro i kroppen.
Koordinationsevnen kan også vurderes ved at se, om barnet kan gribe en bold med begge hænder.
Finmotorik er de fine bevægelser, f.eks. at barnet kan holde rigtigt på en blyant, og at barnet har valgt hånd - vil det bruge højre eller venstre.
Børn har brug for at blive udfordret motorisk i legen. I motoriske udvikling vil have fokus på :
· automatik: gå, klatre, svømme, tur i skoven, cykle, gå op ad bakke, ned ad bakke osv.
· balance: hinke, cykle, gå på træstubbe og kantsten, hænge i tov
· koordinering: boldspil, gribe, kaste, kaste bold i kurv, spille ringspil
· finmotorik: sortere perler, lave mad (skrælle, rive, pille), tegne og male, introduktion til IT vil også være en oplagt mulighed her