Stjernerne
Velkommen til Stjernestuen.
Vi er en stue med 21 børn.
Stuen er for børn i alderen 2 år og 10 måneder - 5 år
Personalet består af 2 pædagoger og 1 medhjælper på stuen.
I det daglige lægger vi stor vægt på, at børnene føler sig trygge ved de voksne og de andre børn på stuen, da vi mener, at det er en forudsætning for børnenes trivsel og videre udvikling. Dette gør vi ved, at tage udgangspunkt i det enkelte barn og de spor barnet viser os.
På stuen arbejder vi overordnet med selvhjulpenhed, da det er med til at udvikle personlige og sociale kompetencer.
Børnehaven er stor og børnene må være, hvor de har lyst forstået således, at det er muligt at gå på besøg på de andre stuer. Det kan være, at barnet har fået sig en ven fra en anden stue, at de har noget andet legetøj eller, at barnet ganske enkelt er nysgerrigt.
Der er ind imellem aktiviteter på tværs af stuerne, hvilket børnene efter ønske kan deltage i.
Vi har i børnehaven en stor lækker Tumlesal, hvor der bl.a er mulighed for, at få brændt lidt krudt af og øvet motorik og balance.
Nogle børn er meget interesseret i at komme ud og udforske børnehaven/verden og andre børn er lidt mere tilbageholdende. Og det skal der være plads til. Vi forsøger at tilrettelægge diverse aktiviteter, så vi når omkring alle børnene men altid i deres tempo.
Vi har derfor i det daglige indført en del struktur
Vi spiser frokost kl. 11.00.
For at skabe ro og tryghed har vi valgt at spise på stuen, hvor vi lukker dørene imens eller lige ude foran stjernestuen, hvis det er godt vejr.
Vi lærer dem her almindelig bordskik, og at hjælpe deres kammerater når de spørger om skraldespanden eller hjælp til at åbne noget i deres madpakke.
I perioder får børnene faste pladser til spisning. Det har vi valgt, da det ofte giver meget mere ro på stuen. Nogle børn er rigtig gode venner og vil derfor også tit sidde sammen. Det kan bare nogle gange være svært, at få spist noget, når man sidder ved siden af sin gode ven, for det ender meget tit i fjolleri og ballade (hvilket er helt okay, bare ikke når vi spiser). Efter en periode med faste pladser prøver vi igen, at de selv må bestemme. På denne måde får børnene en mulighed for, at vise os at de faktisk godt selv kan administrere det. Børnene har deres egne madpakker og drikkedunke med. Vi har valgt ikke at bruge glas til frokost, da drikkedunke er nemmer for børnene og de får drukket mere igennem dagen. Til eftermiddagsmad drikker børnene af glas, hvor de selv hælder mælken op. Her får vi øvet os i at drikke af kop og ikke vælte det, når der er meget på et bord.
Vi holder samling om formiddagen ca.kl. 12.00
Vi har faste ting, som vi gør til samling fx at et barn tæller, hvor mange børn som er til stede og vi snakker så allesammen om, hvem der mangler den pågældende dag. Vi har en vejrudsigt, som børnene på skift kan få lov at lave, her snakker vi om hvilke vejr det er i dag og hvilke tøj vi skal have på når vi er ude. Før og efter en weekend tager vi en runde, så alle børn får lov til at fortælle hvad man skal og har lavet i sin weekend.
Vi går meget op i, at børnene skal lære, at række fingeren op når de vil sige noget og så først sige noget, når de bliver spurgt. Det er nogle gange lidt svært, når man er meget ivrig, men vi øver os :)
Vi snakker meget tit om, at være en god ven og hvordan og hvornår man er det.
Vi tager også nogle gange opstået situationer op til samling fx, at nogle har ødelagt bøgerne på stuen, drillede hinanden eller måske pjasket hele badeværelset til med vand. Så snakker vi om hvem det var, om det var noget man må, om det var en god ide og måske om, hvad man kunne gøre i stedet for.
Udover ovenstående så snakker vi med børnene om løst og fast, vi synger sange og leger forskellige sanglege.
Kl.12.30 -13.00 hviler vi til historier eller afslapningsmusik.
Nogle børn har brug for at sove og andre har bare brug for at hvile. Dem der sover bliver lagt i det minre rum vi har på stuen, så de kan sove fredeligt. De andre hviler bare og lytter til historie eller afslapningsmusik. Her får de lov til at få ro i kroppen og komme helt ned i gear. Et gear de sjældent er i, når de leger eller er i gang med forskellige aktiviteter.
kl. 13.00 går vi for det meste ud på legepladsen. Der leger vi ca. til kl. 14.00
kl. 14.15 spiser vi et eftermiddagsmåltid bestående af hvad der er på menuen denne dag.
kl. 15.00-15.15 rydder vi op efter maden og børnene bliver skiftet.
Om vinteren og i kolde perioder er vi oftere inde efter kl 15.30-16.00.
Om sommeren er vi så godt som altid ude.
Børnehaven lukker kl. 17.00 og der skal alle være ude.
PRAKTISK:
I forhold til at vi øver selvhjulpenhed på Stjernestuen, er det en selvfølge, at børnenes tøj og fodtøj kan beherskes af børnene. Dette betyder:
ƒ{ Sko og støvler uden snørrebånd. Velkro er at foretrække.
ƒ{ Ingen snore "det er farligt og derfor forbudt."
ƒ{ Sørg for jævnligt, at tjekke jeres børns gardarober og deres kasse for skiftetøj.
Tøjet skal passe til årstiderne.
ƒ{ Husk at skriv navn og evt efternavn i barnets tøj, sko/støvler, huer og vanter.
Der er 100 børn i børnehaven, så det er ikke utænkeligt, at der er andre børn med de samme støvler, sko, jakker eller bluser/bukser.
ƒ{ Når vi tager på tur, skal børnene seneste være i børnehaven kl.09.30.
ƒ{ Ved vigtige informationer, vil disse være slået op i vinduet over pulten. "Tjek dagligt."
AKTIVITETER:
Ud over beskrivelsen af en typisk dagligdag på Stjernestuen vil der være mange andre aktiviteter i gang. Her er nogle af de ting der foregår:
-Vi klipper og klistrer. Vi pynter op til den store guldmedalje "synes vi selv;-)"
-Vi tegner og maler.
-Vi ligger puslespil og spiller spil.
-Vi leger med perler, papmache, mudder og vand.
-Vi leger med modellervoks. Gerne hjemmelavet uden kemiske ting og sager i.
-Vi øver Rim og Remser til styrkelse af sproget.
-Vi øver os i trafikken ved at gå ture, hvor vi taler om og tager billeder af trafikken.
-Vi øver os hjemme i samling ved at kigge på vores billeder og tale om det vi har set/lært.
-Vi øver motorik/ bevægelse ved at gå ture, benytte Tumlesalen og lege forskellige sanglege.
PROJEKTER:
I løbet af året vil der være forskellige projekter af større eller mindre art.
Det kunne eksempelvis være:
-maleriudstilling
-kreativt værksted/æstetik udfoldelse
-dans og bevægelse
-olympiade
-forældrekaffe, hvor børnene står for klargørelsen "de bager boller f.eks"
Selvhjulpenhed er et dagligt projekt.
Dette øver vi f.eks ved:
-At lade børnene være dukse ved frokost, og hente drikkedunke til de andre.
-At rydde op efter sig selv og sammen med deres venner.
-At blive i stand til at klæde sig af og på.
-At styrke børnene i selv at løse konflikter, der måtte opstå børnene imellem.
DOKUMENTATION:
I Snorretoppen arbejder vi med dokumentation.
Dette gør vi meget ud af på Stjernestuen.
Der vil dagligt være beskrevet i vores afkrydsningbog, hvad dagen har budt på.
Vi arbejder med læringshistorier, der tager udgangspunkt i læreplanerne og børnenes interesser og kunnen.
Læringshistorierne vil eksempelvis beskrive enkelte situationer, tilegnede færdigheder eller andre sjove oplevelser børnene har haft.
Disse historier vil blive beskrevet/vist med billeder og afslutningsvis sat i "barnets mappe."
Ovenstående var et uddrag af noget af det Stjernestuen byder på.
Skulle man ønske yderlige information, er man velkommen til, at kontakte personalet på
Telefonnr. 33669170
Med venlig hilsen og med ønske om et godt samarbejde
Pædagog Marie
Pædagog Anette
Medhjælper Bozena