Syge børn og givning af medicin
Sygdom
Børnene skal være raske for, at de må være i Snorretoppen. Det vil sige, at de skal kunne deltage i de almindelige aktiviteter. Børn med børnesygdomme og diarré må ikke komme i institutionen.
Hvis jeres barn er syg skal I ringe og sige det. Fortæl, hvad barnet fejler og om I tror, at andre børn kan være smittet. Hvis barnet bliver syg eller får det dårligt i institutionen kontakter vi jer, så I kan komme og hente det. Ved epidemier kan du opleve at vi ringer lidt hurtigere/tidligere i forløbet end vi ellers ville have gjort.
Barnet skal være helt rask før det må komme tilbage. Eksempelvis skal det have været feberfri eller haft normal afføring en dag. Selv om barnet er feberfri og ser okay ud derhjemme i trygge rammer, har barnet, det nødvendigvis ikke lige så godt i institutionen. Tag udgangspunkt i, hvordan du selv har det oven på en gang feber eller diarre Der påhviler os et stort ansvar i at passe jeres børn og derfor vil vi altid, hvis barnet kommer til skade, ringe til jer. Og ved den mindste tvivl er det op til jer at vurdere hvad vi skal gøre. Ofte har vi oplevet at, en for os ubetydelig rift eller bule kan betyde meget mere for jer som forældre.
Vi kan godt finde på at ringe til jer, selv om jeres barn ikke har feber, idet vi også ser på barnets almene tilstand. Græder barnet hele tiden, virker utrygt og kun vil sidde hos personalet, så er det bedre at være derhjemme med mor eller far.
Medicin
Skal jeres barn have medicin og/eller speciel kost skal vi se en lægeattest. Vi må kun give livsvigtig medicin, altså ikke penicillin, øredråber o.lign. Hvis dit barn er i institutionen mens det er i behandling med penicillin, er det muligt at få lægen til ordinere penicillinet 2 gange i døgnet i stedet for 3.