Hvad skal I have med
Da vi har en stor, dejlig legeplads vil I ofte opleve, at børnene bliver beskidte.
Børnene får lov til at udnytte årstidernes fordele og naturens luner ved at :
• Hoppe i vandpytter
• Lege med mudder
• Rutsje ned ad højen
• Spise æbler og solbær fra vores træer og buske
Der skal derfor altid ligge skiftetøj i institutionen:
• Ekstra bluse, bukser, strømper og undertøj
• Flyverdragt, hue, vanter og varme støvler om vinteren
• Regntøj og gummistøvler, hele året
• Skiftesko - dvs. sutsko til indendørs brug og andre sko til udendørs.
Undgå snore i tøjet, da børnene kan hænge fast og komme til skade.
Skriv navn i alt barnet har med - så er det lettere at finde igen.
Børnene må gerne have deres eget legetøj med i institutionen. Men det er jeres eget ansvar at holde styr på børnenes tøj og legetøj.
Barnevogne og klapvogne er velkomne og kan hvis der er plads stilles i barnevognsrummet, dog har vi ikke kapacitet til "overnattende" vogne, hvorfor de skal tages med hjem hver dag.